Workshop: brug coaching som vejleder og mentor

Workshoppen er designet som efteruddannelse for vejledere og mentorer, der gerne vil supplere deres daglige arbejde med coachingens metode. Kursusdeltager vil opleve at kunne anvende studiecoachingen i sin praksis umiddelbart efter kurset. På workshoppen får du et fyldigt kursusmateriale, som er anvendelsesorienteret i ”Studiecoachingens 4 trin” og nyttige fif og sparring fra vores daglige praksis. Vi gør meget ud af, at workshoppen føles inspirerende både teoretisk og praktisk, så både vejledere og mentorer føler sig klædt på til at gå i gang med studiecoachingen efterfølgende.

På kurset tilbyder vi desuden inspiration til vores succesfulde elevworkshop - ”Succes med eksamen”, som ligeledes baserer sig på coachingens præmisser.  

Kurset tilrettelægges i to moduler. Man kan vælge kun at tage modul 1 alene eller begge moduler samlet. 

Modul 1: Dig i rollen som coach – ”Studiecoachingens 4 trin” – teori og praksis
Modul 2: Elevtyper og mønstre i studiecoachingen samt tilrettelæggelse af elevworkshop

Hvis der er særlige ønsker til fokuspunkter, designer vi gerne workshoppen, så den passer til jeres behov.

Tid og sted: kan aftales lokalt.